Normbryder med et
ben i begge kulturer
Hun var økonomisk uafhængig og kunne tillade sig kun at male på bestilling. Hun levede efter sin egen facon og tog sig ikke af, hvad folk sagde om hende.
Charlotte von Krogh røg lange lerpiber og cigarer – ikke lige det, man forventede af en dame i 1800-tallet. Hendes atelier i Haderslev var som regel fyldt med tobakståger, og så gik hun med bukser. Og havde i øvrigt stærke maskuline ansigtstræk.
»En kvinde i bukser! I vores lille verden i Haderslev var det en sensation«, fortalte hadersleveren Axel Henningsen i sine erindringer.
Maleren Charlotte von Krogh var en speciel kvinde på flere måder. Det indtryk får man også på de fotos, der er bevaret af hende.
På et foto fra 1890 sidder hun som en malende husmor i sin gårdsplads i Haderslev ved staffeliet iført forklæde og kjole – enkelt og uhøjtideligt.
»Hun var hverken dansk eller tysk. Hun var begge ting, ligesom hun beherskede begge sprog til fulde. Hun var et sidste led til den signede tid, da danske og tyske var åndeligt forbrødret med hinanden«, skrev maleren og vennen Momme Nissen i sine mindeord om Charlotte Krogh.
En slags regional kosmopolit, der så sig som slesviger frem for enten dansk eller tysk. Hendes ide om en »slesvigsk identitet« byggede på tilknytningen til regionen, naturen, historien og selve den sproglige mangfoldighed. Alt imens, at polariseringen i grænselandet blev mere og mere tydelig.
Charlotte Christiane Rosine Sophie von Krogh blev født i 1827 i Husum som den yngste datter af den kongelige amtmand Godske Hans Ernst von Krogh, der havde amterne Husum, Bredsted og Svavsted (Schwabstedt) som sit område.
Her havde hun en lykkelig barndom og ungdom, men de nationale spændinger tog til og satte også familien von Krogh i et slemt dilemma.
Da de tysksindede slesvigere i 1848 støttede den slesvig-holstenske opstand (eller frihedskamp, som den også med god ret kan kaldes), og den kongetro og dansksindede slesvigere hilste de danske soldater velkommen, var det noget nær en umulighed ikke at vælge siden.
Dette gjaldt særligt for medlemmerne af embedsmands- og officersfamilierne som for eksempel von Krogh. Den nationale konflikt kom til at gå midt ned gennem familierne og skabte stor afstand mellem de forskellige familiegrene.
Godske Hans Ernst von Krogh (1778-1852) var ikke dansksindet i den gængse nationalpolitiske forstand, men som mange andre kongetro på den tid var han dog tilhænger af den eksisterende dansk-tyske helstat.
Helstaten var en betegnelse for den multietniske stat, som Danmark var før 1864, da den blandt andet også omfattede Slesvig, Holsten og Lauenburg.
Godske Hans Ernst von Krogh stod skeptisk over for den provisoriske slesvig-holstenske regering i marts 1848 og søgte derfor sin afsked. Derefter forlod han Husum og rejste til Haderslev, hvor han bosatte sig med datteren. Hendes tyske mor, Agnes Cecilie Warmstedt, var allerede død nogle år forinden.
Hvor dyb spaltningen i familien var, får man et indtryk af, når man ser på den vej, to af Charlotte von Kroghs onkler valgte. Den vel nok mest kendte militærpersonlighed i familien, farbroderen Gerhard Christoph (1785-1860) var den danske hærs overgeneral i slaget ved Isted den 25. juli 1850 og kom derfor i offentligheden til at stå som ingen mindre end slesvig-holstenernes militære besejrer.
Men de andre onkler valgt alle at støtte den slesvig-holstenske regering mere eller mindre aktivt. En af onklerne sluttede sig i 1848 til et frikorps som en del af den slesvig-holstenske opstand.
Adelsfamilien von Krogh havde både norske og tyske rødder og var derfor generelt stærkt præget af den overnationale kultur, der fandtes i den danske helstat – en overnational kultur, der kom stærkt under pres først med Norges løsrivelse i 1814 og senere med konflikten i Slesvig-Holsten i 1848. For at blive endeligt begravet med tabet af hertugdømmerne i 1864.
Men Charlotte von Krogh havde gennem hele sit liv en stærkt tilknytning til både det danske og det tyske.
Hun fik sin uddannelse på Gisselfeld Kloster ved Haslev på Sjælland og fik i en ung alder undervisning i malerkunst af Haderslev-maleren Anton E. Kieldrup (1826-1869). Charlotte von Krogh opholdt sig i en årrække i Tyskland, hvor hun modtog sin uddannelse af den norske maler Hans Frederik Gude, der var bosat i Düsseldorf. Det var med ham som mentor, at hun som 30-årig havde sin første separatudstilling i Kiel. Hun deltog også i undervisningen på to af Tysklands store kunstakademier i Karlsruhe og Berlin, selv om akademierne dengang var næsten lukket land for kvindelige kunstnere. Også her brød kun som kvindelig kunstner alle normer.
I 1861 flyttede Charlotte von Krogh tilbage til Haderslev og købte ejendommen på Laurids Skaus Gade 20, hvor hun i sidehuset indrettede et atelier. I en lang årrække boede hun samme med veninden, pianisten Marie Roll.
I hjemmet i Haderslev kom også to af byens unge kunstmalere Hans Fuglsang (1887-1917) og August Wilckens (1870-1939), som hun hjalp i gang med deres kunstneriske karrierer. Hans Fuglsang var i øvrigt søn af den tysksindede bryggeriejer Christian Fuglsang.
Charlotte von Krogh havde venskaber på tværs af alle nationaliteter og især tætte kontakter til kunstmalere og kulturpersonligheder i Slesvig-Holsten. I sine unge år skrev hun digte, og de findes stadig i arkiverne. Sproget er både dansk og tysk.
Én ting, der kunne få spydigheden op i hende, var den preussiske regerings repressive politik mod den dansksindede befolkning i Nordslesvig. I et digt til sin ven, pastor Nielsen, kommenterer hun myndighedernes nidkærhed over for danskheden i et sarkastisk digt:
»In Cammerun die dunklen Brüder –Dem Vaterlande helfen sie – Zu kämpfen gegen dän’sche Lieder – Und gegen dän’sche Sympathie«.
Charlotte von Krogh malerier findes både på danske og tyske museer. I 2007 fik hendes navn et velfortjent comeback i det dansk-tyske grænseland, da tre kulturinstitutioner gik sammen om en udstilling om hendes liv og med hendes værker. Udstillingen blev først vist i fødebyen, på Husum Slot, derefter på Schleswig-Holsteinische Landesbibliothek i Kiel og til slut på Museum Sønderjylland i Haderslev.
Her bemærkede gæsterne især hendes billeder af bonde- og fiskerhytter, der vidner om en afsides, førindustriel verden, som allerede på Charlotte von Kroghs tid var ved at forsvinde. Derfor er hendes malerier også interessante set ud fra en kulturhistorisk vinkel. Hendes kunst var dog ikke spektakulær, vild eller prangende.
Hendes malestil var afdæmpet naturalistisk, og motiverne fandt hun som oftest i naturen, men også i interiørbilleder viste hun sit solide håndelag.
I mange år tilbragte hun somrene i Sønderho på Fanø, hvor hun malede nogle af sine mest kendte malerier.
Det var også på Fanø, at man mente, hun begik sit vel nok mest vovede billede af næsten skagensagtig karakter – og et ganske fremmed motiv for hende: En halvnøgen kvinde på stranden. Billedet kom med på udstillingerne i 2007, men der opstod hurtigt tvivl, om det overhovedet kunne være Charlotte von Krogh, der havde malet det. Sådan var der nemlig ingen kvinder, der havde malet på det tidspunkt. Da signaturen også var en smule anderledes end hendes sædvanlige signaturer, var der nogle, der gav sig at studere maleriet, og det viste sig at være signaturen for maleren Ejnar Krag - han malede den slags, bare i 1930erne!
Generelt er hendes billeder præget af gammeldags folkeliv. Hendes kunst er naturlig, folkelig og nogle gange næsten nationalromantisk uden at blive sukkersød eller vulgær. Hun fortsatte hele livet igennem med at udvikle sin teknik og mestrede at vise en menneskelig tilstedeværelse, uden at der var mennesker til stede på billederne.
Til hendes yndede motiver hørte især landskaberne ved Haderslev og Møgeltønder. Hendes malerier er kendetegnet ved mange detaljer og en stor nøjagtighed. I samtiden blev hun ofte beskrevet som den hjemstavnsmaler, der lagde visuelle kulisser til Husum-forfatteren Theodor Storms (1817-1888) værker. De blev begge født på Husum Slot, men har ifølge kilderne næppe kendt hinanden privat.
På sine gamle dage blev hun udnævnt som æresmedlem af Schleswig-Holsteinische Kunstgenossenschaft.
Charlotte von Krogh døde den 25. november 1913. Begravelsesceremonien foregik i hendes hjem, og bagefter blev hendes kiste med Haderslev Musikkorps i spidsen kørt til Åstrup Kirke øst for Haderslev. Flere kunstnere var mødt op til bisættelsen, der i det dengang tyske Haderslev blev holdt på dansk.
En stor del af de indtægter, som den barnløse Charlotte von Krogh havde fra salget af sine malerier, blev sat ind på en bankbog, der var testamenteret til Nordslesvigs Asyls børnehjem i Erlev ved Haderslev. For pengene kunne børnehjemmet købe et hus med et stor udenomsareal.
Charlotte von Krogh valgte kunstnerens levebrød i stedet for at stille sig tilfreds med at være en dilettantisk klosterfrøken, som det egentlig sømmede sig for en ugift datter af adelig herkomst.
Artiklen blev bragt i »Sønderjysk Almanak 2009« udgivet af Sønderjysk Skoleforening.
